BUTIK PRIK: FORKÆLELSE I HJERTET AF SVENDBORG
Din hyggelige og personlige livsstilsbutik i midten af Svendborg, fyldt med gaveideer og lækkerier.
OM OS
Butik Prik er en lokal livstilsbutik med en lang og broget historie. Ejer Heidi Strandgaard startede ud i Skårup i 2006 og har siden da flyttet af flere omgange. Nu ligger vi i forlængelse af gågaden på Lundevej 4 i Svendborg og det har vi gjort siden 2012. Selvom der har været op og nedture undervejs, så har vi trods det, altid holdt fast i vores principper og mission om at skabe en hyggelig butik med fokus på kvalitet, økologi og bæredygtighed.
At vi kan stå inde for vores produkter er yderst vigtigt for os, da vi altid står klar til en snak og anbefaling hvis du kommer ind med et bestemt behov. Siden starten har vi sat os grundigt ind i hvad vi tilbyder og at der er noget til bred smag. Lige fra kvalitetsvine til den lille nips man kan give i indflyttergave eller lignende. Og netop gaveideer er der rigeligt af hos os. Vi høre ofte at folk bliver overrasket når de kigger ind og vi synes det er så skønt når kunden har en god oplevelse om de så køber noget eller ej.
Vi er en meget sæsonpræget butik og ændre ofte i vores udvalg af brugskunst, tøj og lækkerier afhængig af årstid. Butikken emmer altid af pynt og stemning om det så er halloween, jul eller påske. At være på mode med sæson og tendenser er essentielt for os, men betyder også at vores vareudvalg kan ændre sig, hvilket er en af de største grunde til, at vi med glæde og smil, invitere folk ned i butikken for at tage et kig. Her går man op i det lokale netværk og de sjove hyggelige situationer der kan opstå mellem os når vi er ude og handle fysisk i stedet for online.
Det er muligt du kender butikken for at have blomster før i tiden, men det er vi senere gået helt væk fra. De eneste blomster vi har nu er evighedsblomster af filt, men de er nu altså også meget skønne.